Skal Man Bruge Blitz?

Alexander Dummer -

Blitz er formentlig den funktion på et kamera, der oftest bliver brugt helt forkert. Utallige gange finder man lidt mærkeligt belyste billeder med røde øjne, fordi man blot har sat funktionen “auto” til, hvor den som regel altid sætter blitz på, hvis kameraet er bare det mindste i tvivl. 

Skal man bruge blitz? Hvis du befinder dig i omgivelser, hvor der er meget lav belysning, så kan det være en rigtig god ide at bruge blitzen. Dette kunne for eksempel være til en fest, hvor der sent på aftenen kun er hyggebelysning. Blitz er også en god ide at benytte, når man befinder sig udenfor og skal tage en form for portræt. 

Så fik vi det på plads. Blitzen som funktion har bestemt en berettigelse, men man skal altså lære at bruge det ordentligt, hvis man vil have et ordentligt resultat ud af det. 

Hvis du bruger den klassiske auto-funktion, så vil dit kamera alt for ofte bruge blitzen, bare fordi den vil være helt sikker på, at det ikke er for mørkt. Du skal altså selvstændigt gå ind og vurdere, hvorvidt der er brug for blitzen i en givet situation. 

Ofte vil du finde ud af, at det faktisk ikke er nødvendigt at bruge blitzen.