Hvad Er Statens Museum For Kunst?
Den kunstinteresserede vil uden tvivl vide, hvad Statens Museum for Kunst er. Skulle det dog alligevel have smuttet af den ene eller anden grund, så tager vi lige en hurtig gennemgang hvad SMK, som den ofte kaldes i daglig tale, er for noget.
Hvad er Statens Museum for Kunst? Statens Museum for Kunst er kort beskrevet Danmarks Nationalgalleri. På SMK finder du intet mindre end 700 års dansk kulturhistorie og kunst. I praksis består dette af godt og vel 9250 malerier og skulpturer, 247.000 tegninger og blade, samt 2.900 gipsafstøbninger, som SMK har råderet over.
Hvis man gerne vil opleve Danmarks historie ud fra et kunsthistorisk perspektiv, så er det altså oplagt at besøge Statens Museum for Kunst. Hele samlingen startede faktisk med de danske kongers kunstkammer, der stammer helt tilbage fra Christian d. 2.
Selve bygningen blev først lavet i slutningen af 1800-tallet, men er sidenhen blevet udvidet og renoveret over flere omgange, både for at skabe mere plads og selvfølgelig for at gøre den tidssvarende.
Statens Museum for Kunst er år efter år en populær destination for turister fra ind- og udland, samt mere lokale kunstinteresserede. Knapt 400.000 mennesker besøger museet hvert år for at se de 260.000 kunstværker, der findes i samlingen.