Hvad Betyder Lukketid?

Pixabay -

Lukketid er længden på blændens åbning, når du tager et billede. Lukketiden angiver, hvor hurtigt blænden lukker - og dermed hvor meget lys der kommer ind, når du klikker på udløseren.

Lukketiden angives ofte i x-antal dele af et sekund. Blænden på objektivet afgør, hvor meget lys sensoren bliver eksponeret for, mens lukketiden bestemmer, hvor længe den bliver eksponeret for den mængde lys. Til sammen styrer de to selve belysningen af dine billeder - og dermed også detaljegraden og dybdeskarpheden i billederne. 

Hurtig eller langsom lukketid, hvad skal jeg vælge?

De færreste skal op i de langsomste lukketider. For de fleste gælder det, at man skal bruge en lukketid mellem 1/8000 og 1/500 sekund. De fleste lukketider ligger mellem 1/4000 og op til 30 sekunder.

Skal du tage billeder af hurtige bevægelser - som for eksempel sport, så skal du have en hurtig lukketid. Brug her minimum 1/500 eller hurtigere, når du skal tage billederne.

Det er dog ikke bare at skyde løs, for der skal også være et sammenhæng mellem brændvidden og lukketiden. Her skal din lukketid som udgangspunkt altid være hurtigere end din brændvidde. Brændvidden er afstanden mellem linsen og sensoren.

Hvis du er i tvivl om, hvad lukketiden gør for dit billede, så prøv at tag billeder af det samme med en fast blænde, hvor du løbende justerer lukketiden. Det giver dig et godt udgangspunkt for at sammenligne og se, hvad lukketiden gør for dit billede. Du kan derefter bedre vælge den korrekte lukketid, når du ønsker en bestemt effekt på dit billede.