Læs hvordan du kommer sikkert igang med DineFotos og vores forsendelse

Vi sender dig en gratis fotokasse efter din bestilling, som du trygt kan pakke i.
Se vores produkter og priser under "Kom igang" i menuen.
1. Forsendelse med DineFotos Fotokasse

DineFotos fotokasse inkluderer alt, hvad du har behov for, så du kan afsende, få skannet og nyde dine nye digitale fotografier.

Proceduren: 
Når din bestilling er gennemført i web-butikken, vil du efter 2-3 hverdage modtage DineFotos fotokasse og en returseddel.
Dine fotografier skal sendes til os indenfor 6 uger, ellers vil retursedlen udløbe.
Når vi modtager din fotokasse med dine fotografier, vil du modtage en mail, så du ved, at de er nået sikkert frem.
Efter 1-2 uger vil du modtage dine fotografier samt en USB-nøgle/eller en CD (Alt efter hvad du har valgt) som dine nye digitale fotografier vil ligge på.

2. Forsendelse med din egen emballage

Ønsker du selv at levere dine fotografier til os i Brønshøj, eller sende dine fotografier med din egen emballage, så skal du vælge “Vælg selv løsning” i web-butikken.

Denne løsning er til dig som:

  • Har mindre end 80 fotografier
  • Selv ønsker at stå for forsendelsen med emballage og porto
  • Ønkser at aflevere og hente dine fotografier på vores kontor i Brønshøj efter aftale (Og dermed undgå Post Danmark)
  • Har fotografier som er for store til vores fotokasser (Se fotokassernes størrelser i webbutikken)

Når du køber din Vælg selv løsning i web-butikken, pålægger vi automatisk 70 kr. i fragt, med mindre vi aftaler at du selv bringer og henter, som skal bruges når vi sender dine fotografier retur, efter de er blevet skannet.

Proceduren:
Når betalingen er godkendt i web-butikken, vil du se dit ordrenummer samt modtage en ordrebekræftelse via e-mail.
Det er meget vigtigt, at du enten printer ordrebekræftelsen ud eller selv skriver ordrenummeret ned på et papir, da det skal vedlægges i kassen sammen med dine fotografier. På den måde kan vi se, hvad du har bestilt og betalt for, når vi modtager dine fotografier.

Simple pakkeregler:

Når du pakker dine fotografier, enten i en DineFotos fotokasse eller i din egen kasse, anbefaler vi altid at pakke fotografierne i bunker med en elastik om.
Har du eksempelvis fotografier fra flere begivenheder, som du ønsker at holde seperat,  opfordrer vi dig til at binde en elastik om de forskellige bunker for at indikere, at disse fotografier hører sammen.
Fotografier, som er samlet i en bunke, vil blive skannet ind for sig og gemt i en mappe, som du vil kunne navngive, når du modtager dem på en USB-nøgle eller en CD/DVD.

For en sikkerheds skyld, kan du også lægge dem i en lille plastikpose så dine fotografier er 100% beskyttet mod vand og fugt.

Emballage begrænsninger

Fotografierne skal indenfor rimelighedens grænser kunne passe i kassen. Det vil sige, at den ikke må omformes eller være deformeret, når den lukkes.

Når du sender dine fotografier i din egen kasse, er det vigtigt at  have i tankerne, at kassen skal genbruges, når vi skal sende dine fotografier retur. Det er derfor vigtigt, at du ikke taper kassen for meget til, så det ødelægger kassen at åbne den.

 

Har du set vores video?